Åland (på dansk også ÅlandsøernefinskAhvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca. 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over 6.500 øer og skær. Hovedstaden er Mariehamn.

Ifølge Folkeforbundets beslutning i 1921 blev øerne en demilitariseret zone og kom under finsk styre, men med internt selvstyre. Flertallet af Ålandsøernes indbyggere har et reserveret forhold til det finske hovedland, men er tilfreds med den nuværende autonomstatus.

Ålandsøerne er en af Jordens få demilitariserede zoner, og har siden 1992 været hjemsted for et fredsinstitut. Ålandsøernes økonomi er domineret af turisme og skibsfart. Færgetrafikken til Sverige og Finland er støttet med skattefordele, som begunstiger fordelagtige toldfrie indkøb.

Svensk er øernes officielle sprog. Ålandsk svensk står rigssvensk nærmere end finlandssvensk. 5 % af Ålandsøernes indbyggere har finsk som modersmål.

Geografi

 
Luftfoto af den finske bugt

Mariehamn, Ålands eneste købstad, ligger på en smal halvø i hovedøens sydlige del. 90 % af indbyggerne bor på den vestlige hovedø Fasta Åland, der har et areal på 1.010 km² og som ligger ca. 40 km fra den svenske kyst og 100 km fra den finske. Ålandsøernes samlede landareal er 1.527 km² og et vandareal på 13.517 km².

Regner man et skær på 0,25 ha for en ø, består øgruppen af i alt 6.757 øer. De på ca. 60 øer fordelte indbyggertal på 26.530 giver en befolkningstæthed på 17,4 indbyggere pr kvadratkilometer.

Ålandsøerne er en relativt flad øgruppe. Den højeste bakke er den 129 meter høje Orrdalsklint på den nordlige del af Fasta Åland. Den latinske betegnelse for Åland er Alandia, og derfor indgår dette ord i mange virksomheders navne.

Klima

Klimaet er på grund af beliggenheden i Østersøen relativt mildt. Østersøen opvarmer om vinteren de kolde nordøstvinde og køler om sommeren de varme sydøstvinde. Den gennemsnitlige nedbør pr. år er på 551 mm og er dermed mindre end på det svenske og finske fastland. Gennemsnitstemperaturen er 5,5 °C. Den højeste målte temperatur er 31,3 °C, den laveste -32,4 °C.

Flora og Fauna

Åland har overvejende gran og fyrretræer, men også i mindre antal løvtræer som egaskelmløn og lind.

Der vokser også mange arter af gøgeurt-familien, hvoraf de fleste er i blandt de 50 plantearter der er fredet.

Åland er hjemsted for ca. 25 pattedyrarter, som gnavere, men også kronhjorte og rådyr. Det relative milde havklima giver et rigt fugleliv med ca. 130 fuglearter, der i blandt den truede bjergandHavørnen, var fra 1975 næsten udryddet, men kan på grund af fredning og udsætning af føde igen ses ofte over alt på Ålandsøerne.