Alta er den største by i Norges nordligste amt – et område med et relativt mildt klima i det ellers normalt iskolde nord. Her kan du overnatte på et ishotel, opleve samisk kultur helt tæt på samt se UNESCO-beskyttede helleristninger.

 

 

Alta er den største by i Norges nordligste fylke, og selve byen ligger for enden af Altafjorden i et kyst- og fjeldområde præget af skove og store fjeldvidder. På trods af beliggenheden højt mod nord er det let at komme til Alta, og der er masser af muligheder for et aktivt friluftsliv – vandring, cykling og fiskeri er populære discipliner.

Om vinteren kan du køre hundeslæde eller tag på snescootersafari under det for Finnmark så karakteristiske blå vintertusmørke. Den blå periode varer i Alta fra november til januar, hvorefter dagene bliver gradvist længere. Om natten kan du se ofte se nordlyset danse på himlen - og faktisk blev verdens første nordlys-observatorium bygget i Alta i slutningen af det 19. århundrede. Deraf byens tilnavn; Nordlysbyen.

På det luksuriøse Sorrisniva Igloo Hotel er alt både inde og ude lavet af sne og is. Hotellet, der er beliggende i smukke naturomgivelser ved Altaelven, slår dørene op hvert år i januar og smelter væk igen ved forårets ankomst.

Om sommeren kan du besøge helleristningerne i Hjemmeluft. Disse helleristninger er et vidnesbyrd om, at der var bosættelser i området for cirka 6.000 år siden. Ristningerne udgør også det vigtigste bevis på menneskelig aktivitet så højt mod nord i forhistorisk tid, og derfor er de optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Mellem maj og august er der midnatssol og solskin 24 timer i døgnet, hvilket giver dig masser af tid til at udforske Nordeuropas største kløft, cykle over Finnmarkplateauet eller fiske i en af Europas bedste lakseelve; Altaelven.

Læs mere på Nord-Norges officielle hjemmeside.

 

 

 

NORDLYSKATEDRALEN I ALTA

Anne Olsen-Ryum /www.nordnorge.com/Alta

 

HELLERISTNINGER I ALTA

CH/Visitnorway.com

 

HELLERISTNINGER

Svetlana Funtusova/www.nordnorge.com/Alta

SAMERNES RENSDYRLEJR

C.H/visitnorway.com

SORRISNIVA IGLO HOTEL

C.H/visitnorway.com

HUNDESLÆDE I ALTA

Terje Rakke/Nordic Life /Visitnorway.com

SAUTSO-KLØFTEN PÅ CYKEL

CH/visitnorway.com

 

Alta er den største by i Finnmark, og her kan du se nordlys, midnatssol, fjelde, samekultur, rensdyr og UNESCO-beskyttede helleristninger.